Billedet på sidehoved
Billedet på sidehoved
  • Sct. Norberts Skole
Billedet på sidehoved

Trivsel og læring i trygge rammer

image
image

Den internationale dimension

 

Sct. Norberts Skole arbejder med den internationale dimension på flere måder. Vi mener, det er vigtigt at oplyse vores elever om verdens mangfoldighed, forskellige kulturer og leveformer. Det er vigtigt, at vores elever lærer at danne holdninger og tage ansvar som aktive samfundsborgere.

Vores 8. klasse tager på lejrskole i Norden, vi tager til Göteborg i Sverige. Vi vil gerne styrke kendskabet til vore nordiske brødrelande, deres sprog og kultur og demed styrke den nordiske dimension. Dette kommer også til udtryk i løbet af året i undervisningen på de forskellige klassetrin.

9. og 10. årgang indeholder lejrskoler i udlandet - dels til klosteret i Averbode, Belgien og dels til den italienske hovedstad, Rom. Begge disse ture afspejler vort arbejde med den internationale dimension, da eleverne møder og får viden om andre kulturer og leveformer samt får mulighed for aktivt og autentisk at bruge fremmedsprog.

Hvert år afholder vi Sprogets dag, hvor undervisningen foregår på eller om et fremmed sprog på alle klassetrin.

På skolen har vi en international aften/Foodfair, hvor vi smager på alle de kulturer, som er en del af Sct. Norberts Skole. De, der har lyst, medbringer en ret, som er typisk for det land, hvor man kommer fra. Det resulterer i et stort udvalg af spændende og lækre smagsprøver, som giver mulighed for spørgsmål, snak og hyggeligt samvær - samt en større bevidsthed om den mangfoldighed, som vores skole er beriget med.

                  Sprogets dag                

Den 26. september har vi Sprogets dag, som en del af vort fokus på den Internationale Dimension på Sct. Norberts Skole, og denne dag handler det om sproget.                        

En hel dag underviser lærerne derfor på/om et andet sprog end dansk - eller har elementer med i undervisningen, hvor fokus på andre sprog kommer frem. Det kan også være elever eller forældre i klassen, som er 2-sprogede, bidrager den dag. Ideen er at sætte fokus på den internationale dimension med sprog i centrum i løbet af dagen.

 

I skoleåret 17/18 er der SPROGETS DAG tirsdag d. 26. september med relevante aktiviteter i løbet af skoledagen.

 

 

Links:

Klosteret i Averbode: https://sites.google.com/site/homepageabdij/